Støt nu
inde- og udekaniner

Inde- og udekaniner

Kaniner i hverdagen

Indekaniner På tur i haven

Inde- og udekaniner. En af de bedste måder at aktivere dine kaniner på, er ved at give dem adgang til haven. Muligheden for at løbe, springe, grave og spise græs, grene og urter er en uvurderlig gave.

Følgende forhold skal du være opmærksom på, når din kanin skal i haven

At kaniner kan hoppe højt og grave hurtigt.

At nogle planter er giftige for kaniner.

At de altid skal have adgang til vand, hø og læ/skygge.

At hunde, katte og andre rovdyr ikke skal have adgang til området.

Hvis det er under 10 grader, skal de ikke være ude mere end 30 minutter ad gangen (og kortere tid hvis de ikke er aktive). Til gengæld kan de godt komme ud flere gange om dagen.

Til kaninhaven anbefaler vi, du bruger et stakit på 100 cm. hvor du hæfter volierenet på. Her ser du hvordan hegnet hos Domus Ninus er beklædt med voliernet, da kaninerne ellers vil kunne klemme sig ud. Vær opmærksom på at hønsenet ikke kan bruges, da maskerne er for store og kaninerne kan bide det over.

Undgå at din kanin graver sig ud

Hvis bunden består af græs/jord kan din kanin grave sig under. En mulighed er at grave volierenet eller komposthegn ned langs hegnet. Du kan også lægge fliser langs hegnet hele vejen rundt. Men er kaninerne kun ude når du er hjemme og er du opmærksom på dem, er det ikke nødvendigvis nødvendigt. Nogle kaniner graver aldrig, andre laver ikke andet. Hvis du har et stykke jord eller en sandkasse i haven, vil kaninerne ofte vælge at grave dér, i stedet for ude ved hegnet.

Du kender dine kaniner og kan bedst vurdere hvilke tiltag der er nødvendige. Start evt. med hegnet og hvis de graver meget kan du foretage yderligere forstærkninger. Heldigvis er det sådan, at når kaniner har plads nok, vil de normalt ikke være interesseret i at stikke af.

Indret haven

Indret haven med forskellige gemmesteder hvor de også kan søge læ hvis det blæser. Du kan lave bede med krydderurter, roser og lavendel, som de kan spise af. Du kan også give dine kaniner en sandkasse at grave i – det vil de elske.

Indendørs base

Indekaniner har deres base indenfor. Det er der de føler sig mest trygge og der de vil søge hen, hvis der bliver fare på færde. Du vil ofte opleve, at når dine kaniner er i haven, vil de løbe ind og tjekke, om der er frie flugtveje til sikkerhed. Det er derfor vigtigt, at du aldrig lukker dine kaniner ude. De skal altid have mulighed for at komme ind til deres base.

Udekaniner hele året

Følgende forhold skal du være opmærksom på, når du har kanin udenfor:

At de er sikrede mod rovdyr.

At de kan holde varmen.

At de har god plads og aktivering.

At de altid har adgang til vand og hø samt læ/skygge.

At de altid er mindst to kaniner.

Voliere

En god løsning er at lave en helt lukket voliere, med volierenet gravet mindst 60 cm ned i jorden. Vær sikker på, at der ikke er nogle huller i volieren større end et hønseæg (så måren holdes ude). Du kan vælge at lave en indhegning i forlængelse af volieren, hvor kaninerne kan gå i dagtimerne. Kaninerne skal altid have adgang til volieren. Inde i volieren skal kaninerne have er frostfrit hus/skur, hvor de kan søge hen når temperaturen falder.

Sørg for at der er gemmesteder og muligheder for læ, både i volieren og i folden.

Brug for både hø OG halm

Vær også opmærksom på at kaninerne har brug for både hø OG halm. Halmen bruges som isolering, så kaninerne kan holde varmen. Høet et kaninens vigtigste foderkilde. De to kan ikke erstatte hinanden.

Hvis du vil have din indekanin som udekanin

Vær opmærksom på, at indekaniner skal flyttes udenfor først på sommeren, så de kan nå at danne en god tyk vinterpels inden det bliver koldt i vejret.  Ældre kaniner med gigt eller andre sygdomme, vil vi ikke anbefale bliver flyttet udenfor.

Eksempler af udendørs kaninbolig

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tom
    WordPress Cookie Plugin af Real Cookie Banner