Støt nu

TANDPROBLEMER HOS KANINER – AV MINE TÆNDER!

Kaninsygdom, 23/okt/2022

TANDPROBLEMER HOS KANINER – AV MINE TÆNDER!

Vi får jævntligt henvendelser fra kaninejere om tandproblemer hos deres kaniner, og hvordan man skal behandle disse. Kaniner kan være født med forkert tandstilling og de kan udvikle tandspidser f.eks. på grund af forkert fordring.

Fladnæsede racer disponeret for tandproblemer
Tandproblemer ser vi primært hos de fladnæsede racer som dværgvædder, mini lop, hermeliner og løvehoved, men de andre kaninracer kan også blive ramt.

Ved de fladnæsede racer (fremavlet) skal tandsættet presses sammen på mindre plads, og så stiger risikoen for, at tandstillingen bliver skæv. Hvis kaninen har satinpels, som skyldes en mutation på det gen, der koder for produktion af proteinet keratin, er der en endnu højere forekomst af tandproblemer.

Behandling – klip aldrig en kanins tænder, tak!
Det er meget vigtigt, at kanintænder ALDRIG nogensinde klippes – de skal slibes (også kaldet raspes) i fuld narkose. Desværre oplever vi, at nogle dyrlæger fortsat klipper kaninernes tænder. Det er dybt kritisabelt og burde forbydes.

Hvorfor skal man ikke klippe en kanins tænder?
1. Det kan være enormt smertefuldt for kaninen, da man ikke med det blotte øje kan se, hvor langt nerven i tanden løber ned.

2. Kaninernes tænder har en struktur, der er beregnet til at blive slidt i små bitte flager ved brug af tænderne. Det betyder, at en klipning kan medføre, at tænderne flækker dybt oppe i roden. En flækket tand giver stærke smerter, forhindrer kaninen i at spise, giver anledning til bakterievækst omkring roden, tandbylder og infektioner, der kan krydse over til tårekanaler, næsehule og mellemøret.

Oplever I en dyrlæge, som klipper kaninernes tænder, bør I straks opsøge en anden dyrlæge, som har viden om kaniner. Jeres alarmklokker bør også ringe, hvis dyrlægen siger indgrebet koster 250 kr. Skal en kanin i narkose, og tænderne slibes, kan det ikke gøres så billigt.

Læs om fejlstilling af tænder, tandspidser, ekstraktion af tænder m.v.:
https://kaninklinikken.dk/tandproblemer

DEL GERNE OPSLAGET, SÅ VI FÅR BUDSKABET UD OVER RAMPEN.

Del dette med dit netværk!
0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tom
    WordPress Cookie Plugin af Real Cookie Banner