Støt nu

HVORDAN FÅR JEG MIN KANIN PASSET I FERIEN?

Ferie, 04/maj/2023

HVORDAN FÅR JEG MIN KANIN PASSET I FERIEN?

Vi nærmer os med hastige skridt sommerferien. Et spørgsmål, mange kaninejere står med, er, hvordan får jeg passet min kanin, når familien tager på ferie til Gran Canaria. Og hvad skal jeg som kaninejer være opmærksom på, når jeg skal vælge kaninpasser?

En del kaninejere er så heldige, at de kan få deres kanin passet af enten familie eller venner, men hvad hvis det ikke er en mulighed? Der findes heldigvis en række kaninpensioner samt private personer, der tilbyder pasning. Ens for dem alle er, at de har travlt i de traditionelle ferieuger, 28-30 samt efterårs-, jule og vinterferien. Det er derfor vigtigt at være ude i god tid.

Det er vigtigt at undersøge det sted, I overvejer at bruge til feriepasning af jeres kanin:
• Har feriepasser erfaring med kaniner og kan spotte sygdom (fx hedeslag, forstoppelse, smerte)?
• Kontakte altid stedet (gerne besøg stedet inden ferien) og hør, hvordan kaninerne bor. Sidder de i bur eller har de god plads til at røre sig?
• Skal man selv medbringe deres mad, eller får de mad af feriepasser, og er sidstnævnte tilfældet, hvilken mad får de så?
• Kan kaniner med specielle behov passes fx har din kanin gigt og skal smertedækkes dagligt?
• Er feriepasser villig til at tage din kanin til dyrlæge ved akut sygdom? Sørg for at have en klar aftale – også om det økonomiske.
• Er det et krav, at kaninerne er vaccineret mod de smitsomme sygdomme (kaninpest, VHD1 og VHD2)? Det er tilfældet hos langt de fleste pensioner.

Det er altid godt at lave en pasningsvejledning, så feriepasser ved præcis, hvad din kanin spiser (inklusiv mængde), hvilken adfærd, der kan være tegn på sygdom etc.

Nedenfor er listet feriepasningssteder, Kaninværnet kan stå inde for:

1. Bjergmarksgårdens Kaninpension, Kirke Eskilstrup, Vestsjælland
2. Domus Ninus, Falster
3. Solskinsgårdens Kanin Hotel, Kettinge, Lolland – Falster
4. Skovløkkens Kaninhotel, Fyn
5. Randers Kaninpension, Randers
6. Kaninhotellet Sivebæk, Hedensted
7. Frikanins feriepasningsgruppe (Facebook-gruppe). I denne facebookgruppe kan I søge feriepasning til jeres kanin eller tilbyde at passe kaniner for andre.

Kaninværnet ønsker god ferie til alle de langørede og de to-benede ☀️❤️🏖️

Del dette med dit netværk!
0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tom
    WordPress Cookie Plugin af Real Cookie Banner