Støt nu

HEDESLAG – HUSK KØLING TIL KANINERNE

Kaninvelfærd, 01/jun/2023

HEDESLAG – HUSK KØLING TIL KANINERNE

Den næste uge byder på temperaturer på omkring 20 grader. Det er vigtigt med køling til kaninerne. De kan få hedeslag, og det er livstruende.

Her er lidt tips til, hvad I kan gøre for at hjælpe kaninerne med køling:

– Kølemåtte (husk altid betræk så de ikke bider hul i kølemåtten), kølesten, fryseelementer, fliser, sodavandsflasker med frossen vand. Placer køleelementerne rundt om i boligen. Undgå forfrysninger ved, at vandflasker med frossent vand, og fryseelement er pakket ind i viskestykke, en sok e.l.

– Vindblæser (de må ikke få direkte træk), så det anbefales, at blæseren blæser ud i rummet.

– Aircondition – igen de må ikke få træk.

– Luft godt ud inden solen varmer luften op ude. Hold døre lukket, når det bliver varmt ude for at holde på den koldere luft inde.

– Træk gardiner for, hav markiser og solparasoller slået ud.

– Giv vandholdigt grønt, agurk, bladselleri, evt. dyp salatblade i lidt vand.

– Giv godt med vand hver dag, sæt gerne flere vandskåle fordelt rundt om i kaninens bolig og med krydderurter i for at få dem til at drikke mere.

– Lunkent vand på ørerne (de temperaturregulerer via ørerne, og deres blodkar ligger lige under huden). Det må ikke være koldt vand.

– Har I klinker på badeværelset eller andet sted i jeres bolig, giv jeres kanin adgang til det rum.

– Læg enkelte isterninger i kaninens vandskål for at hjælpe med at holde vandet køligt i længere tid. Din kanin må også godt slikke på en isterning for at køle tungen. Vand med isterninger og frossent frugt, bær og grønt bør kun benyttes på de varmeste sommerdage.

– Udekaniner, tilbyd dem altid skygge. Om nødvendigt flyt kaninernes udebolig til et svalt sted. Sæt solparasoller op, brug evt. hvide lagner til at dække dele af deres bolig for at skærme for sol.

– Specielt de langpelsede kaniner kan med fordel klippes kortere.

– Undgå køreture i en varm bil. Hvis I skal til dyrlægen, brug køleelementer/kølemåtte i og ovenpå dens transportkasse. Fugt dens ører undervejs.

– Generelt. Kig til jeres kaniner oftere end I plejer for at sikre sig de er ok. Vær obs på hurtig vejrtræning, temperaturen ved roden af deres ører og dvask adfærd.

Nyd varmen og pas på kaninerne ☀️.

NB. Isterninger/frossen frugt:
Det skal understreges, at det skal gives med måde, så vandet kun holdes køligt, men ikke nær frysepunktet. Dermed bør man nøjes med et par isterninger af gangen i de mellemstore skåle. I forhold til frossent frugt og grønt kan det anvendes – med måde! Undlad at give mere end man ellers ville have gjort (altså omtrent en teskefuld pr kg kropsvægt af de søde sager, frugt, melon og bær) og skær eller riv med fordel grønt i mindre stykker inden frysning og giv fordelt i små portioner hen over dagen.

Del dette med dit netværk!
0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tom
    WordPress Cookie Plugin af Real Cookie Banner