Samarbejde, 21/mar/2024
KANINVÆRNET HOLDER OPLÆG OM KANINER HOS NORDSJÆLLANDS POLITIS DYREENHED
Forleden var vores næstformand og sundhedsfaglige koordinator, Ditte Rich Stærk, inviteret til at fortælle om kaninhold hos Nordsjællands Politis Dyreenhed.
Oplægget satte fokus på konsekvenserne af kaninhold med dårlig eller mangelfuld velfærd herunder tegn på mistrivsel og sygdom.
Nordsjællands Politis Dyreenhed er en meget vigtig spiller i kampen for at hjælpe dyr i nød, og derfor er det vigtigt for Kaninværnet at dele vores viden om kaniner med politiets dyreenheder.
Hvis du er vidne til sager, hvor der er brud på dyrevelfærdsloven, så skal man anmelde det til politiet.