Samarbejde, 03/mar/2023
NY FACEBOOKGRUPPE “SPØRG KANINDYRLÆGERNE” LANCERES I DAG
Som kaninejer opstår der sommetider spørgsmål om kaninens helbred, om kaninsygdomme e.l.
“Min kanin har hvide skæl i pelsen? Hvad kan det være?”
“Min kanins ene øje løber. Hvad kan jeg gøre?”
Nu lanceres en ny mulighed for at få svar på nogle af disse spørgsmål. Kaninværnet har taget initiativ til Spørg Kanindyrlægerne, en spritny facebookgruppe, hvor kaninejere kan stille spørgsmål om helbred, sygdom og få svar fra nogle af landets dygtigste kanindyrlæger. Det er alene dyrlæger, der må besvare spørgsmål i gruppen.
Kaninværnet har ønsket at skabe en platform, hvor vi kan øge fagligheden i den tilgængelige vejledning på sociale medier i et trygt miljø – og med plads til alle.
Alle gruppens dyrlæger arbejder på frivillig basis og hjælper, når de har tid og mulighed for det. For, at en sådan gruppe skal fungere, er det vigtigt, at gruppens regler om ikke at tagge bestemte dyrlæger, kontakte dyrlæger privat m.v. overholdes. I kan læse meget mere i gruppens regler.
Vi håber, I vil støtte op om gruppen og ikke mindst få gavn af den ❤️💪🏼🐇.
Bliv medlem af Spørg Kanindyrlægerne:
https://www.facebook.com/groups/868311314276484/
DEL GERNE OPSLAGET, SÅ Vi FÅR UDBREDT KENDSKABET TIL FACEBOOK-GRUPPEN, SPØRG KANINDYRLÆGERNE.