Støt nu

SKØNNE HJØRDIS SØGER SIN FOREVIGT FAMILIE – ER DET DIG?

Adoption, 14/feb/2024

SKØNNE HJØRDIS SØGER SIN FOREVIGT FAMILIE – ER DET DIG?

Sted: 9200 Aalborg SV
Navn: Hjørdis
Køn: Hunkanin
Alder: Cirka 1,5 år
Neutraliseret, Vaccineret, Chippet: Ja
Race: Hermelin blanding
Inde/Ude: Udekanin
Vægt: 1,6 kilo

Hjørdis blev dumpet ved Børnenes Dyremark i København. Hun er nu klar til at finde sin forevigt familie!

Hjørdis er en sund og rask kanin. Hun er neutraliseret, vaccineret og chippet.
Hun er en letvægter på 1,6 kilo med stor personlighed. Hvis du spørger Hjørdis selv, vejer hendes personlighed minimum 5 kilo 🐰❤️😳.

Hjørdis er en aktiv kanin. På en skala fra 0-10, er Hjørdis en aktiv 8’er. Hun laver de kæreste små binkies, når hun er sammen med sin plejefamilie. Hun elsker at sidde på plejers ryg, når man ligger hos hende. Men pas på for Hjørdis elsker papir. Det er et hit at lave flotte tandaftryk i bogrygge. Hjørdis er således ikke fan af e-bøger 😅😳.

Hjørdis bliver nok aldrig det helt store “nusse-øre”, men når hun først lærer folk at kende, så vil hun gerne nusses, hvis du har rolige bevægelser. Ja, helt slemt er nus altså ikke 🙏🏼❤️🐰!

Når Hjørdis skal undersøge nye områder, er hun meget forsigtig de første 5 minutter og søger tryghed hos plejer ved den mindste lyd. Når hun har set området an, vinder hendes nysgerrighed, og alle hjørner bliver undersøgt som var hun Sherlock Holmes 🔎🕵️.

Hjørdis er vant til plejes børn på 8 og 12 år. Hun kan håndfodres og nusses af dem. Det er vigtigt, at børnene respekterer hendes grænser.

Hjørdis er udekanin pt., men ville også trives som indekanin tæt på sin familie. Vi rådgiver gerne om, hvordan man tilvænner en udekanin til indetemperaturer. Skal Hjørdis fortsat være udekanin, bør hun have en ven.

Hjørdis er næsten 100% renlig, og hun bruger flittigt bakken i sin base 💩.

Hjørdis er vagtsom i forhold til høje lyde og hurtige bevægelser. Hun vil have godt af en ven, der kan give hende ro, og ikke mindst en ven, hun kan gå på opdagelse med. Plejer vurderer, hun vil være den dominerende part i en bonding.

Hjørdis er en sulten kanin. Hjørdis’ motto kunne snildt være “Uden mad og drikke, dur Hjørdis ikke”. Hendes måltider bør derfor deles i både morgenmad og aftensmad. Og var dig for at komme for sent med maden; så brummer hun af dig!

Hjørdis er vant til grønt og frugt i små mængder. Hun spiser gerne gulerod, peberfrugt, æble, pærer. Hjørdis er glad for krydderurter, især timian og basilikum er et hit. Yndlingssnack er ærteringe og Burgess foderpiller.

Hjælp gerne vores skønne Hjørdis med at finde sin forevigt familie ved at dele opslaget ❤️🙏🏼.

Er skønne Hjørdis den rigtige til at tage plads i dit hjem og dit hjerte, kan du kontakte Kaninværnets Akutteam på akutteam@kaninvaernet.dk og fortælle lidt om dig selv, dit hjem, og hvad du kan tilbyde.

Del dette med dit netværk!
0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tom
    WordPress Cookie Plugin af Real Cookie Banner