Forskning, 11/nov/2024
VIL DU HJÆLPE MED AT ØGE FORSTÅELSEN FOR KANINER?
Københavns Universitet har søsat et forskningsprojekt, der har til formål at vurdere, hvordan mennesker med forskellig baggrund fortolker kaniners adfærd, kropssprog og følelsesmæssige tilstand.
Resultatet af forskningsprojektet skal være med til at højne kaninernes velfærd, øge vores forståelse af kaninerne, samt danne grundlaget for undervisningsmateriale.
Vi håber, at du vil være en del af projektet ved at besvare spørgeskemaet. Spørgeskemaet kan både besvares af kaninejere, ikke-kaninejere og fagpersoner (dyrlæge, opdrætter e.l.).
Undersøgelsen tager ca. 15-20 minutter at gennemføre afhængigt af dine svar.
Tilgå spørgeskema ✍️:
https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=84L85N28SPCP
(Du skal være fyldt 18 år).
Du kan læse mere om projektet her:
https://bit.ly/3CuLcoU
Del gerne opslaget vidt og bredt i dit netværk fx også i lokale by- og dyregrupper. Forskerne har brug for svar fra både kaninejere og ikke-kaninejere.