Støt nu

Sund kanin

Sundhed og sygdom

Hold din kanin sund og glad

Vi har samlet tre gode råd for at dine kaniner forbliver sunde og glade.

1. Kost

Kaniner skal have en sund velafbalanceret kost, som består af 80% urtegræshø, 15% grønt og 4% foderpiller (baseret på græs). Den sidste procent må gives som slik fx i form af frugt. Det er en fordel at variere kosten, så dine kaniner får forskellige vitaminer og så det forbliver spændende at spise.

2. Miljø

Kaniner har brug for et miljø der stimulere deres sanser og opfylder deres adfærdsmæssige behov som fx at gnave, grave, løbe og gemme sig. Det kan variere meget fra kanin til kanin hvad de har mest brug for. Har du mulighed for at lade dine kaniner komme på springtur i haven, er det en let sag. Bor du i lejlighed, kan du fx lave en gravekasse og sørge for grene at gnave i.

3. Pleje

Nogle kaniner har brug for daglig pleje fx ved lang pels eller medicinering. Andre kaniner kan klare sig med månedlige tjek af klør og børstning ved fældning. Uanset hvilken type kanin du har, er det vigtigt at holde et skarpt øje med dine kaniners adfærd. Jo hurtigere du reagerer på sygdom, jo bedre.

0
    0
    Din kurv
    Din kurv er tom
    WordPress Cookie Plugin af Real Cookie Banner